Grundforløb i kurvemageri, for undervisere og andre interesserede. (Weekends)

Uddannelsen/forløbet henvender sig til personer, der ønsker at blive i stand til at undervise med pil i kurvemageri, og andre personer der ønsker at dygtiggøre sig indenfor faget.
Det er målet at få indlært faglige teknikker, kunne gentage en form og få større kendskab til egne styrker og svagheder.

Deltagerne skal blive i stand til at kunne videreformidle det, man nu kan, på en god og overskuelig måde, specielt til den brugergruppe, man skal undervise. Altså få bedre pædagogiske og håndværksmæssige redskaber til at videreformidle et så omfattende håndværk som kurvemageri.

Det anbefales at supplere forløbet i kurvemageri med en grunduddannelse i voksenpædagogik.

>>Download folderen<<